Hundetræning skal være sjovt

Velkommen til Du og din HUND. Jeg tilbyder hundetræning på små hold i Smørum eller enetimer på din egen adresse.

Aino-Pedersen-4

Motivation og samarbejde er nøgleordene i min træning. Hos Du og din HUND får du undervisning i at bruge klikker eller andet markørsignal i træningen. Der trænes udelukkende efter princippet om positiv indlæring. Helt overordnet belønner vi hunden, når den gør noget rigtigt i stedet for at straffe den, når den gør noget forkert.

Med denne træningsmetode får man en hund, der tør vise initiativ, og som frivilligt og aktivt tager del i sin egen indlæringsproces. Vi får skabt et fundament for, at træningen er sjov og motiverende for begge parter.

Jeg tilbyder hold til hunde i alle aldre og på flere niveauer. Nogle ønsker blot at få en god start med deres hvalp, andre fik aldrig trænet hunden som hvalp. Endelig er der nogle som jeg, der aldrig holder op med at træne – alle er velkomne!

Jeg ønsker at optimere samarbejdet og forholdet mellem hund og ejer ud fra et grundlæggende princip om frivillighed og initiativ fra hundens side.

Vel mødt!

a-signatur-sh
Aino Pedersen

Eksamineret hunde-, klikker- og rallyinstruktør samt Nose Work instruktør