Nose Work

Køretøjssøg

MålgruppeAlle hunde uanset alder og race
Kursus: 6 timers praktisk træning som hverdagskursus 6 x 1 time eller weekend 2 x 3 timer (eller “luksushold” med kun 4 deltagere 3 x 1,5 timer)
Pris: Kr. 960,- inkl. moms – 5-6 kursister på holdet (“luksusholdet” kr. 900)

Trin 1: Grundforløb primært uden duft, dog med introduktion til duft (lavendel) ved sidste lektion

Trin 2: Parring med duft/godbid ved første lektion og derefter på ren duft (lavendel)

Trin 3 og fremefter: Der arbejdes fortsat med søg på ren duft (lavendel og senere også eucalyptus), men vi går i gang med forskellige udfordringer rent duftplaceringsmæssigt (fx høje, lave og utilgængelige søg), sikkerhed i søget samt markeringsadfærd. Desuden vil vi arbejde meget med de udfordringer, der er for handleren såsom kropssprog (både ledende og forstyrrende), struktur i søget mv.

Tilmelding (her kan du se aktuelle hold med træningsdatoer)

 

 

Nose Work – næsearbejde er sjovt for alle hunde!

Nose Work er en forholdsvis ny sport i Danmark og har sit udspring i USA. Amerikaneren Ron Gaunt, som har arbejdet med træning af politihunde inden for eftersøgning af narkotika og sprængstoffer i mere end 40 år, er en af medstifterne af ”K9 Nose Work”. Idéen bag Nose Work er at give almindelige hundeejere sjove og lette værktøjer til at lære deres hunde at få gang i næsearbejdet. Læs mere om “K9 Nose Work” i USA, hvis du vil vide mere om historien bag.

På sigt er det meningen, at hunden skal lære at søge efter en specifik duft (modul 2) – om det er kaffe, te, lavendel, eukalyptus eller noget helt andet er op til den enkelte fører. Hvis man gerne vil konkurrere, vil der være specifikke dufte, man skal træne med. I Danmark vil det blive lavendel, eukalyptus og anis, der vil indgå i konkurrencerne. I Sverige arbejder man med andre dufte.

Der er flere måder at indlære Nose Work på – hos Du og din HUND arbejder vi primært med hundens naturlige drifter

Der er mange måder at indlære Nose Work på. I august var jeg på et 37 timers instruktørkursus med Ron Gaunt. Jeg har tidligere arbejdet en del med duftdiskriminering, hvor man starter med at præsentere hunden for den pågældende duft og ”bygge værdi” i duften, inden man overhovedet lader hunden søge. Føreren er i denne model ret styrende i indlæringen.

Nosework-3

Ron Gaunts indfaldsvinkel er en helt anden – her bygger man værdi i selve søgearbejdet, arbejder med hundens naturlige drifter og ”sluser” først den pågældende duft ind, når hunden har opnået høj motivation for at slå næsen til. I hele indlæringsfasen arbejdes der derfor udelukkende med at søge efter noget, der har høj værdi for hunden – nemlig toplækre godbidder. Det er målet, at hunden er meget selvstændig i søgearbejdet, og at føreren blander sig så lidt som muligt. Som fører skal man lære at ”læse” sin hund – observere den i søgearbejdet og lære at se og genkende de små signaler, den sender undervejs og ved målet.

Inden for Nose Work arbejder man med, at hunden skal lære at søge i fire forskellige miljøer – søg i beholdere, indendørs søg, udendørs søg og køretøjssøg. Allerede i indlæringsfasen, hvor der altså kun bruges godbidder, lærer man hunden at søge i de forskellige miljøer. Det er det, der gør Nose Work så sjovt og let at træne i det daglige. Man kan udvælge en hvilken som helst lokation til træningen – et cykelskur, en terrasse, en legeplads, et bryggers – hvad som helst kan danne rammen om en Nose Work træningssession. Det er oplagt at træne på de daglige ture og lægge et par sessioner ind fx ved supermarkedet eller ved børnehaven.

Hos Du og din HUND træner vi efter Ron Gaunts metoder i indlæringen. Hunden vil altså ikke som udgangspunkt blive præsenteret for specifikke dufte på grundforløbet. Dog vil der ifm. den sidste lektion være en kort introduktion til lavendelduft, så man kan forberede sig til trin 2. Vi arbejder med både papkasse-, indendørs-, udendørs- og køretøjssøg.

På trin 2 vil der blive arbejdet videre med introduktion af duft – og her er hundene altså allerede bekendt med søgning i de forskellige miljøer. På de efterfølgende trin arbejdes der med markeringsadfærd, sværere søg, forstyrrelsesøvelser, sikkerhed og vedholdenhed i søget mv.

Jeg har blandt andet hentet inspiration fra kurser med de svenske nose work instruktører Helena Lindhe, Britt Nylund, Sofia Olsson og Adam Hübinette og fra min uddannelse som DKK nose work dommer, som jeg færdiggjorde i maj 2017.

Alle hunde kan deltage – uanset race og alder

Hunde, der ikke er glade for andre hunde, kan sagtens være med, da der er mulighed for at holde god afstand til de andre. Særligt følsomme hunde kan også deltage, da Nose Work er utroligt stimulerende for selvværdet og giver ”hår på kassen”. Man kan deltage uanset ambitionsniveau – om man har konkurrence for øje eller ”blot” ønsker at dyrke Nose Work til ”hjemmebrug” er underordnet. Den grundlæggende motivation skal være, at man har lyst til at lave noget sjovt med hunden, som stimulerer og styrker den mentalt.

Video: Schæfer Rimi – Nose Work, trin 1 – køretøjssøg på godbidder

Video: Schæfer Rimi – Nose Work, trin 1 – udendørs søg på godbidder

Instruktører

Som udgangspunkt er det mig, Aino, der er instruktør på nose work holdene. Dog vil der også være hold, hvor Mia Rasmussen er instruktør. Mia er uddannet nose work instruktør gennem Dansk Retriever Klub. Hun er som jeg DKK nose work dommer og har også deltaget på kurser med svenskerne Helena Lindhe, Britt Nylund, Sofia Olsson og Adam Hübinette. Mia dyrker nose work med sine labradorer Molly og Selma, men er også aktiv inden for schweissspor og freestyle.