Glemt detaljer?

Samarbejde/
motivation &
 Tricks

MålgruppeEkvipager, der er godt i gang med træning af specifikke øvelser

Kursus og pris:
Motivation & Samarbejde 1 x 3 timer, kr. 495,- inkl. moms
Tricks 6 x 60 min., kr. 990,- inkl. moms

Antal kursister
5-6

Skab større glæde og motivation i samarbejdet med din hund

Instruktør Mia Rasmussen står for disse hold. Mia dyrker bl.a. tricks, HTM og freestyle med begge sine hunde og er uddannet DKK HTM-dommer. Fællesnævneren for nedenstående hold er, at der ikke er én bestemt måde, øvelserne skal foregå på. Der er plads og rum til fortolkninger - der er fokus på glæde og intensitet i samarbejdet.

Samarbejde & Motivation

Kurset er for dig, der ønsker redskaber til at skabe større motivation hos din hund samt et bedre samarbejde mellem dig og din hund. Der vil ikke blive undervist i nogen specifik konkurrencedisciplin, dvs. du er velkommen, uanset om du træner lydighed, rally eller noget helt tredje – eller hvis bare træner for hyggens skyld.

Det er en forudsætning, at du allerede er i gang med træningen af din hund, så du har nogle øvelser, du selvstændigt kan træne, så der kan komme 100 % fokus på belønningsmetoder til fremmelse af intensitet, glæde og energi i øvelserne og samarbejdet.

Kurset varer 3 timer og vil veksle mellem teori og praksis. Hunden skal kunne sidde i bilen, når den ikke er på.

Trickshold

Tricks for begyndere/let øvede (DKK Færdighedsprøve 1-2)

  Dette kursus er for dig, der enten har lyst til at prøve kræfter med eller allerede har trænet lidt tricks med din hund. Vi træner på de tricks, der indgår i DKK's Færdighedsprøve 1-2.

  Om du vil gå til prøver, eller om du bare gerne vil træne tricks og have nogle sjove timer sammen med din hund, betyder ikke noget.

  Forudsætninger for deltagelse: I har som minimum gennemført hvalpehold, og din hund skal kunne tage kontakt og være “på”, når I træner.

Holdet kører typisk som et forløb på 6 x 60 minutter, men der vil også blive udbudt temahold med kortere forløb. Der vil blive oprettet en lukke Facebook-gruppe med opsamling og opfølgning.

Gør træningen endnu sjovere!

Som for os mennesker betyder motivation nærmest alt.
Uden motivation, ingen glæde - lær hvordan du får
intensitet, glæde og energi ind din træning.

Instruktør

Aino Pedersen

TOP